ELI

Eli Fischer-Jørgensen er en af Danmarks helt store videnskabskvinder. Med hendes grundlæggelse af faget fonetik og oprettelsen af Institut for fonetik ved Københavns Universitet kom dansk fonetisk forskning på den internationale lingvistiks verdenskort.

Eli bliver ofte omtalt som fonetiker, men hun var i virkeligheden en mere bredt orienteret sprogforsker. Hendes »opdagelsesrejse« gennem det 20. århundrede omfatter en række væsentlige højdepunkter i dansk og international sprogvidenskab, fx dannelsen af Lingvistkredsen i København, Pragerskolen inden for lingvistikken, Louis Hjelmslevs sprogteori, den såkaldte glossematik. Hun har mødt og samarbejdet med en række af århundredets store sprogforskere, bl.a. Roman Jakobson, Eberhard Zwirner, André Martinet, Viggo Brøndal, Paul Diderichsen, Knud Togeby og Jørgen Rischel.

Eli var i videnskabelig henseende en imponerende igangsætter. Hun var optaget af de muligheder, som instrumentalfonetikken bød på, og hun brændte for at oplære yngre forskere i de nye metoder og teknikker. I hendes omfattende videnskabelige produktion står Trends in Phonological Theory fra 1975 fortsat som et betydeligt referenceværk.

Eli blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1968. Det var en revolution af det da 226 år gamle selskab, som indtil da kun havde optaget mænd blandt de indenlandske medlemmer. For yngre kvindelige forskere blev hun et lysende forbillede.

Eli var en totalt dedikeret forsker, men naturligvis var der en privatperson bag forskeren, og biografien tegner også et billede af hendes oplevelser og erfaringer gennem et bevæget århundrede: hendes engagement i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, hendes rejser, venskaber og hendes kærlighed til naturen, udtrykt i en fornem produktion af tegninger og akvareller, der vidner om et kunstnerisk talent parret med den videnskabelige begavelse.

Bogen er illustreret med fotografier af Eli og de forskere, hun arbejdede sammen med, og med et udvalg af hendes fine akvareller.