Beskrivelse
Sygdomme og særligt epidemier har længe været et frugtbart prisme for studier af fortiden, hvor udbrud og bekæmpelse både former samfund og fortolkes i en grad, som efterlader sig markante historiske aftryk. Covid-19-pandemien har kun øget opmærksomheden. Temp handler denne gang om epidemier.
Det centrale spørgsmål i temanummeret lyder: Hvordan kan historie og epidemiologi berige hinanden i vores bestræbelse på at forstå samspillet mellem sygdom og samfund i fortid og nutid? Vi er ikke i tvivl om, at et samarbejde mellem disse umiddelbart meget forskellige videnskabelige discipliner kan åbne for betydelige indsigter. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det gøres bedst og mest frugtbart?
11 artikler tematiserer forholdet mellem epidemiske sygdomsforløb, sygdomsopfattelse, sygdomsbekæmpende interventioner og historisk udvikling. Kronologisk spænder analyserne fra Den Sorte Død i 1300-tallet til covid-19-pandemien.
Se også Call for papers til TEMP nr. 32 her på siden.
Yderligere info
Årgang: 2024-2025
ISBN: 978-87-1207686-5
ISSN: 1904-5565
Udgivelse: 17.06.2024
Hovedredaktør: Niels Wium Olesen
Format: 160 x 250
Indbinding: softcover (glatskåret)
Sidetal: 223
Anmeldelser
”… interessante analyser, der kronologisk spænder fra Den Sorte Død i 1300-tallet til covid-19-pandemien. … Temp – tidsskrift for historie lever med temanummeret om epidemihistorie helt op til sin proklamerede målsætning om at være et ambitiøst historiefagligt tidsskrift, som tilbyder forskere fra historie og beslægtede fag et sted at publicere videnskabeligt arbejde på højeste niveau.” – Historie-online.dk