Beskrivelse
Lokale skæbner og fortællinger giver nye perspektiver på de store historiske linjer. Amager udforsker øens rige historie og viser, hvordan det lokale spiller sammen med det nationale og det globale.
Bogens forfattere tager læserne med ind i en verden af handel, kultur og arkitektur. Fra Julius Exners malerier af amagerbønder og 1800-tallets nationalromantik over arkitekten Arne Jacobsens modernistiske badeanstalt til dragørskipperen Knud Hansen Walløe, der sejlede sydfrugter fra Sicilien til Sankt Petersborg.
Læseren møder modstandsfolk under besættelsen, får belyst amagerdragtens betydning og hører om bagersvenden, der gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig. Tilsammen udfordrer historierne om handel, kultur og arkitektur den traditionelle danmarkshistorie og viser, hvordan lokale fortællinger og steder ikke kun supplerer, men også former de større nationale og internationale historier.
Bogen er redigeret af Søren Mentz med bidrag af Erik Gøbel, Therkel Stræde, Søren Mentz, Mikael Kristian Hansen, Christian Aagaard, Mikkel Bang Maesen, Sine Krogh, Camilla Cziffery Nielsen og Bo Jensen.
Yderligere info
Forlag: Nord Academic
Udgave: 1. udgave
ISBN: 978-87-12-07791-6
Format: 170x240 mm
Sidetal: 272 sider
Indbinding: Hardcover
Udgivelsesdato: 20. marts 2025
Presse
Anmeldelser
"Ny, fin bog tager livtag med både søfolk, bønder og modstandsfolk. ... Der er tale om historiefortællinger af høj kvalitet, og bogen er ét ud af mange eksempler på, at der udgives lokalhistorie i hele landet af generel interesse." – Bent Blüdnikow, Berlingske
"Amager halshug, jeg vil læse mere om den ø. Historierne pibler frem i ny bog om Amager. [...] For med de mange nedslag formår Amager. Bønder, søfolk, egnsdragt at fremstille Amager som en landsdel, der hele tiden har været – og stadig er – i forandring. " – Lars Hedebo Olsen, Politiken
"Bogen er redigeret af Søren Mentz, som på forbilledlig vis har samlet historikere til beskrivelse af de forskellige epoker i øens udvikling. Det er mit håb, som anmelder, at bogen bringes ud i landet og at processen med dens tilblivelse, og det at lokalhistorie hænger sammen med den nationale og globale historie, at den måde at skrive lokalhistorie på vil kunne ses i kommende lokalhistoriske beretninger. Bogen er velskrevet, veldokumenteret og velredigeret på allerbedste måde, og fortjener udbredelse til mere end Amager." – Skjold Christensen, Historie-online.dk