Den satans tumult

I århundreder var trolddom en alvorlig forbrydelse, der i Danmark blev straffet med bål og brand. Efter reformationen i 1536 opfattede magtens mennesker trolddom som en reel trussel mod samfundet og som noget, folk med onde hensigter brugte til at skade andre. Alligevel ebbede heksejagten ud, længe før troen på trolddom forsvandt. 

Den satans tumult fører læseren ind i de sidste danske trolddomsprocesser og i de forandringer, der fandt sted blandt højesteretsdommere i enevældens første årtier. Med afsæt i opsigtsvækkende sager skildrer bogen, hvordan trold­dom gik fra juridisk og teologisk virkelighed til at blive afvist som overtro og ammestuesnak. 

Retsprotokoller, breve og dagbøger afslører højesteretsdommernes overvejelser om skyld, bevis og straf og viser de dilemmaer, der fulgte med magten til at definere lovens grænser. Og netop højesteretsdommernes tvivl og tøven blev afgørende for, at heksejagten hørte op.